Du har lavet en god blog med WordPress. Der er gang i den og du har mange besøgende. Så mangler du bare rent faktisk at tjene nogle penge på den.
Som blogger har du især 3 spændende muligheder for at kapitalisere lidt på det hårde arbejde, du har lagt med at opbygge din blog.
Du kan tjene penge, der ikke alene går til at dække dine hostingudgifter og domæneudgifter – men som også kan bidrage med nogle tusinde kroner ekstra om måneden på forholdsvis kort tid.
Er du almindeligt interesseret i online markedsføring og at tjene penge? På Kurserforledige.dk kan du som ledig finde kurser på den landsdækkende Positiv-liste inden for konverteringsoptimering, søgemaskineoptimering og PPC-annoncering. Kurset afholdes i København og Skanderborg.
Reklamer – Affiliate og Adsense
Den oplagte metode til at tjene penge på din blog er ved hjælp af affiliate marketing og Google Adsense.
Med Google Adsense indsætter du et stykke kode på din side lig Google Analytics. Google sørger herefter for at servere tekst- og billedannoncer på din side. Når dine besøgende klikker på en annonce får du cirka 2/3 af den omsætning Google har på klikket.
Hvor mange penge du tjener med Google Adsense er en funktion af 2 ting:
- Hvad din side handler om. Google vil forsøge at vise relevante annoncer. Har du en blog om at tjene penge med aktier, lån eller andet finansprodukt vil dine kliks være mere værd, fordi der ’er penge i penge’, mens en blog om skønhed eller din dagligdag ikke vil kunne tiltrække de dyreste kliks.
- Hvor mange besøgende du har. Jo flere besøgende, jo flere mennesker er der også til potentielt at klikke på dine annoncer.
Med affiliate marketing har du i højere grad selv mulighed for at vælge hvilke annoncer, der skal vises på din side.
Du kan som med AdSense vælge almindelige banner- og billedannoncer. Det er dog mere effektivt at reklamere direkte med links til de produkter du fx omtaler. Du benytter dig af affiliate marketing gennem et netværk som Partner-Ads eller Adservice. Netværker laver aftaler med de virksomheder du har mulighed for at reklamere for og sikrer, du får din betaling.
Affiliate marketing og Adsense-marketing er begge udmærkede metoder til at tjene penge på din blog. De har dog det til fælles, at du skal have en vis mængde af besøgende før det batter noget. Har du under 5-10.000 besøgende om måneden vil det være småpenge du tjener og din tid er derfor her bedre brugt på at sikre flere besøgende på siden (og derved kunder i butikken). Du kan generelt regne med at tjene fra 10 ører til et par kroner per besøgende afhængigt af hvad din side handler om og hvor god du er til at kapitalisere på den med almindelig Adsense- og affiliate markedsføring.
Sponsorerede indlæg
En anden mulighed er at sælge sponsorerede indlæg på din blog.
Her bliver du betalt – enten i rede penge eller produkter – af webshops og andre virksomheder for at omtale deres produkter og ydelser i positive vendinger.
OBS: Sælger du sponsorerede indlæg er det vigtigt, at du i indlægget tydeligt markerer, der er tale om et sponsoreret indlæg. Det kræver markedsføringsloven og du risikerer at få bøder for at lave ”skjult reklame”, selvom det ikke har været din intention.
Virksomhederne er interesseret i at købe sponsorerede indlæg på din blog både for at få omtale blandt en relevant målgruppe – men også fordi at et link fra din blog kan hjælpe virksomheden med at rangere bedre i søgemaskinerne. Hele dét område kaldes søgemaskineoptimering og er et andet blogindlæg værdigt.
Du kan komme i kontakt med virksomheder der ønsker at købe sponsorerede indlæg blandt andet med Facebook-grupper som ”Danske Bloggere”.
Konkurrencer
En tredje mulighed er at tilbyde virksomheder ikke deciderede sponsorerede indlæg – men i stedet for at afholde konkurrencer for din målgruppe.
En virksomhed stiller et produkt til rådighed og betaler dig i øvrigt en sum for at deltage. Du promoverer konkurrencen på din side og de sociale medier, du har til rådighed.
Efter endt konkurrence har en af dine læsere fået en præmie hjem og virksomheden er blevet eksponeret til en ny målgruppe. Ofte vil den samme virksomhed være interesseret i at afholde ikke én, men flere konkurrencer med dig.